Databehandlingspolitik

PRIVATLIVSPOLITIK

1. Indledning

1.1 Ved at benytte hjemmesiden www.svithwood.com og tilknyttede tjenester samtykker du til, at Svithwood IVS (herefter ”Svithwood”, ”vi”, ”os” eller ”vores”) behandler dine personoplysninger i henhold til denne persondata- og cookiepolitik (herefter ”Politik”).

1.2 Denne Politik gælder for alle Svithwoods brugere og kunder fra den 25. maj 2018. Svithwood kan til enhver tid ændre denne Politik, hvilket Svithwood vil informere brugere og kunderne om.

2. Dataansvar

2.1 Dataansvarlig
Svithwood er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

2.2 Vi tager din databeskyttelse alvorligt
Vi indsamler og behandler persondata som et naturligt led i driften af www.svithwood.dk og har derfor vedtaget denne Politik. Den fortæller dig, hvordan vi behandler de persondata, vi indsamler og bruger, når du anvender vores tjenester.

2.3 Vi sikrer en fair og transparent databehandling
Når vi beder dig om at stille dine persondata til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke persondata vi behandler om dig og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine persondata.

2.4 Kontaktoplysninger
Hvis du gerne vil i kontakt med os, er vores kontaktoplysninger:

Svithwood IVS
Westend 22, kld.
1661 Kbh V
CVR-nr.: 37615463
Telefon: 28 34 22 30
E-mail: info@svithwood.com

3. Behandling af personoplysninger

3.1 Brug af hjemmeside uden tilmelding til tjenester
Det er muligt for dig at anvende hjemmesiden uden, at vi indsamler oplysninger om dig som beskrevet i de følgende afsnit. Du skal dog være opmærksom at hjemmesiden anvender cookies, hvorfor en deaktivering heraf kan nedsættes vores hjemmesides funktionalitet. Du kan læse mere om cookies nedenfor i afsnit 6.

3.2 Når du tilmelder dig tjenester på hjemmesiden, foretager køb eller kontakter os 
Vi anvender persondata om dig for at levere vores tjenesteydelser til dig, forbedre vores service og sikre kvalitet i vores tjenester samt i vores kontakt med dig.

De persondata, vi anvender, omfatter navnlig:
- Almindelige persondata i form af kontakt - samt bankoplysninger
- Oplysninger, der indgår i henvendelser til os, klager, feedback mv.

Svithwood indsamler ikke personhenførbare oplysninger fra tredjemand om vores brugere eller kunder.

3.3 Vi indsamler og opbevarer dine persondata til bestemte formål 
Vi indsamler og opbevarer dine persondata i forbindelse med bestemte formål eller andre lovlige forretningsmæssige formål. Behandlingen sker, når vi har brug for:

- Administrere din relation til os, inkl. oprettelsesprocessen.
- Levering af vores ydelser, herunder ekspedere din ordre.
- Opfyldelse af din anmodning om særlige tjenester.
- Forbedring af vores tjenester.
- Tilpasning af vores kommunikation og markedsføring til dig.

Du kan læse om de enkelte tjenester i det følgende. Vi bestræber os altid på at overholde de generelle principper, som er beskrevet efter de enkelte tjenester.

3.3.1 Ordrer

Svithwood foretager behandling af følgende oplysninger:
- Fornavn
- Efternavn
- Adresse
- E-mail
- Telefonnummer
- Land
- Registrerings- og kontonummer
- Login & password
- IP-adressse(r)

Til brug for vores ydelse foretager Svithwood behandling til brug for:
- Logindata og browserdata hvor brugeren giver tilladelse til det.
- Administration af betalinger samt bogføring
- Ordrehistorik
- Klager
- Begivenheder
- Beskeder på siden
- Data, som automatisk indsamles på baggrund af brugeraktivitet på hjemmesiden (jf. cookiepolitikken nedenfor)

Hvis du bestiller varer på vores hjemmeside videregiver vi dine oplysninger som følger:
- Navn og adresse til Esbjerg Transport, for at kunne forsende dine varer.

Vi behandler disse oplysninger på baggrund af dit samtykke, og overholder de øvrige vilkår i Politikken.

3.3.2 Nyhedsbrev

Du kan på vores hjemmeside samt under ordreafgivelse særskilt tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du vil altid kunne framelde dig denne service i hver henvendelse. Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller andre uopfordrede kommercielle henvendelser fra vores partnere uden forudgående samtykke. Vi benytter servicen Mailchimp, til at udsende vores nyhedsbreve. Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev vil der således ske videregivelse af dit navn og e-mailadresse til Mailchimp.

Vi anvender en teknologi fra Mailchimp, hvor vi kan se hvis du har klikket på et af vores links i vores nyhedsmail. Vi anvender kun oplysningerne til statiske formål.

3.3.3 Vi overfører dine personlige oplysninger til
For at komme tekniske problemer til livs og optimere oplevelsen for Svithwoods kunder, sender vi data videre til
- Google Analytics

Oplysningerne bliver ikke solgt til 3. part og bruges udelukkende til optimering af oplevelsen på egen webshop.

4. Behandling af personoplysninger

4.1 Videregivelse af personoplysninger til samarbejdspartnere 
For at kunne levere vores ydelser til dig, er det nødvendigt at kunne videregive relevante personoplysninger om dig til vores underleverandører såsom ordrehåndtering/-returnering, betalingsløsninger m.m. Vi benytter kun databehandlere som giver de fornødne garantier for at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger på en sådan måde, at behandlingen vil overholde relevante krav i gældende databeskyttelseslovgivning, inkl. beskyttelsen af den registreredes rettigheder.

4.2 Vi behandler kun relevante persondataVi behandler kun persondata om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilken type persondata om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de persondata, vi bruger. Vi bruger f.eks. ikke flere persondata, end dem, vi har brug for til det konkrete formål.

4.3 Vi behandler kun nødvendige persondata
Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores fastsatte formål. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type persondata, der er nødvendig at indsamle og opbevare for vores forretningsdrift, f.eks. bogføringslovgivning. Typen og omfanget af de persondata, vi behandler, kan også være nødvendige for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.

4.4 Vi kontrollerer og opdaterer dine persondata

Vi kontrollerer, at de persondata, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Vi sørger også for at opdatere dine persondata løbende. Da vores tjenester er afhængig af, at dine persondata er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine persondata. Du kan enten logge ind på din profil via vores hjemmeside, eller benytte kontaktoplysningerne ovenfor under punkt 2.4 til at meddele os dine ændringer.

4.5 Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige
Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine persondata.

Vi opbevarer personoplysninger, som vi efter lovgivningen, er forpligtet til at opbevare, f.eks. som følge af bogføringslovgivningen.

4.6 Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondataVi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata til de formål, der er beskrevet ovenfor, med mindre vi har et andet lovligt grundlag for at indhente dem. Vi oplyser dig om et sådant grundlag og om vores legitime interesse i at behandle dine persondata, f.eks. hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af købskontrakten, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Brug kontaktoplysningerne ovenfor under punkt 2.4, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Tilbagetrækning af samtykke berører dog ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen.

4.7 Vi videregiver ikke dine persondata uden dit samtykke

Hvis vi videregiver dine persondata til samarbejdspartnere og aktører, bl.a. til brug for markedsføring, indhenter vi forinden dit samtykke og informerer om, hvad dine persondata vil blive brugt til. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod denne form for videregivelse, og du kan også frabede dig henvendelser i markedsføringsøjemed i CPR-registeret (den såkaldte Robinsonliste).

Vi indhenter ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive dine persondata, f.eks. som led i lovpligtig indberetning til en myndighed.

5. SIKKERHED

5.1 Vi beskytter dine persondata
Vi passer på dine persondata for at undgå, at de utilsigtet går tabt eller bliver ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Vi anvender databehandlere i EU som opbevarer og behandler personoplysninger på vegne af Svithwood i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning.

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev kan dit navn og e-mail bliver overført til Mailchimps servere i USA. Mailchimp er Privacy Shield certificeret, jf. https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000TO6hAAG, hvorfor det er vurderet, at Mailchimp sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for f.eks. diskrimination, ID-tyveri eller -svindel, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

COOKIEPOLITIK

6. Brug af cookies

6.1 Cookies, formål og relevans
Vi anvender cookies til at indsamle oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. 

Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledningen under punkt 6.2) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

6.2 Hvad er cookies?

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. 

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering.

Blokerer eller sletter du vores cookies, kan du risikere, at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

6.3 Hvilke cookies bliver sat:

6.3.1 Førstepartscookies 
Hos Svithwood anvender vi cookies på vores hjemmeside for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside. Du kan herunder læse mere om, hvilke cookies Svithwood anvender samt til hvilket formål, de er anvendt.

6.3.2 Tredjepartscookies

Vi har tilladt at tredjeparter sætter cookies fra hjemmesiden (såkaldt tredjepartscookies).

Vi anvender marketing og optimeringscookies for at få en optimal drift af vores hjemmeside. Dette gælder blandt andet Google Analytics, som vi bruger til at analysere, hvordan du anvender vores hjemmeside. De indsamlede oplysninger bliver sendt og gemt på Googles servere.

7. Den registreredes rettigheder

7.1 Du har ret til at få adgang til dine persondata 
Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke persondata vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine persondata, og hvem, der modtager persondata om dig, i det omfang vi videregiver persondata i Danmark og/eller til udlandet.

Hvis du anmoder herom kan vi informere dig om, og udlevere en kopi af, de oplysninger vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst, under punkt 2.4.

7.2 Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet, begrænset eller slettet

Hvis de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet eller begrænset. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes eller skal begrænses.

I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine persondata. Det kan f.eks. gælde, hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine persondata ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet, begrænset eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

7.3 Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata

Du har ret til, grundet din særlige situation, at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata. Du kan også gøre indsigelse mod vores videregivelse af dine persondata til markedsføringsformål. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.

7.4 Retten til dataportabilitet

Du kan have ret til dataportabilitet i det omfang behandlingen foretages automatisk. Dataportabilitet indebærer en ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig selv, som du har givet til os, og du har ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig uden hindring.

7.5 Klage

Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, herunder at vi ikke har imødekommet din anmodning efter afsnit 6.1-6.4, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet på dt@datatilsynet.dk eller +45 33 19 32 00